Lån og Lejebetingelser.

Lejemålet regnes fra og med den dag, det lejede forlader vor plads, og til og med den dag det lejede tilbageleveres til vor anviste plads.

Lejeafgiften er for hele lejeperioden, uanset om det lejede benyttes eller ej. Minimumsleje – 5 døgn. Alle priser er excl. moms, brændstof og levering.

For alle lejemål forudsættes en 5 dages arbejdsuge, hvor materiellet benyttes op til 7,5 timer pr. dag, medmindre andet fremgår af udlejningsprogrammet. Benyttes materiellet ud over 7,5 timer, debiteres der for en ekstra lejedag. Hvis materiellet anvendes lørdage, søn- og helligdage beregnes disse også som lejedage. Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede faktisk benyttes. Dette gælder ikke for materiel nævnt i stk. 3.

Det lejede materiel må kun anvendes til normalt brug og jævnfør producentens anvisninger.

Lejer påtager sig pligt, til at holde det udlejede serviceret v. Snertinge Maskinforretning A/S, ihht. serviceplan fra fabrikant.

Det lejede leveres klar til brug og i forsvarlig stand. Lejer erklærer ved inspektion, at det lejede er undersøgt og såfremt der måtte være indsigelser, skal disse anføres inden levering.

Lejer påtager sig herefter enhver risiko i forbindelse med det lejedes benyttelse.

Lejer har ikke ret til at kræve erstatning for tab, herunder driftstab, eller til at hæve lejeaftalen, såfremt det lejede senere måtte vise sig at være mangelfuldt eller ikke svarede til lejers forudsætninger. Snertinge Maskinforretning A/S bestræber sig på at efterlevere egnet materiel efter lejers anmodning. Lejer påtager sig det fulde ansvar for de skader, det lejede måtte forvolde, som følge af misbrug og ukyndig brug af det lejede.

Transportudgifter betales af lejer. Lejer afholder alle omkostninger til brændstof, smøring og lignende.

Det lejede afleveres i samme stand og rengjort, som ved udleveringen. Efter modtagelsen af det lejede på vor plads, finder eftersyn sted og eventuelle skader, som følge af overlast, forkert behandling eller lignende, samt nødvendig rengøring, betales af lejer. Lejer har pligt til at informere Snertinge Maskinforretning A/S, uden ugrundet ophold, såfremt det lejede har lidt skade, hærværk eller viser tegn på nedbrud.

Det lejede forbliver Snertinge Maskinforretning A/S ejendom, og udlejer har derfor til enhver tid ret til at besigtige det udlejede. Det lejede må ikke fremlejes eller anden form for udlån, medmindre det er aftalt med Snertinge Maskinforretning A/S.

Lejer bærer enhver risiko og ansvar for det lejede. Enhver beskadigelse, uanset årsag, samt tyveri og hærværk skal erstattes af lejer. Kriminelle handlinger skal anmeldes til politiet.

Lejer er forpligtet til at tegne forsikring på den lejede maskine.

Betaling for det lejede sker altid forud senest ved levering. Såfremt lejeperiode overstiger 1 måned, erlægges et depositum på 1 måneds leje.

Snertinge Maskinforretning A/S forbeholder sig ret til at afvise udlejning.